Efterfødselshold

Er du mor på barsel og ønsker du at opstarte træning efter din fødsel?

Så læs med her:
Vi tilbyder nu efterfødselstræning hver tirsdag kl. 12.30-13.30 med opstart tirsdag d. 22/4.
Holdet er for dig der har født indenfor de seneste 12 måneder.

Holdet varetages af gyn. obs. fysioterapeut Sofie Frøhlich som har flere års erfaring med efterfødselstræning.

Holdet er på max 8 deltagere og der er derfor mulighed for individuelle hensyn til dig og din baby.

Din baby er selvfølgelig velkommen i træningssalen og Sofie hjælper også gerne med at underholde baby så du kan få trænet.

Vi anbefaler at du starter tidligst 6-8 uger efter fødslen. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du er klar kan du få en individuel konsultation hos Sofie inden holdopstart.

Prisen for 6 x træning er 790 kr.
Husk du kan få tilskud til holdtræning hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark