Godt Liv med Artrose (slidgigt) i Danmark
GLAD henvender sig til folk med smerter i knæ og hofter. Det er et målrettet uddannelses- og træningsforløb, der bygger på den bedst tilgængelige forskning og praksis.
Ørum Fysioterapi og træningscenter tilbyder 8 ugers specialiseret træning og undervisning omkring Artrose (slidgigt). Artrose-skole - også kaldet GLAD - Godt Liv med Artrose i Danmark - er oprindeligt et svensk projekt, hvor man igennem de sidste 12 år har tilbudt træning og undervisning. Erfaringerne fra Sverige har vist at specifik træning i langt de fleste tilfælde er bedre end operation og at holdtræning er mere end tre gange så effektiv som medicinering.
Praktisk Information
Du skal starte med at få en henvisning fra lægen.
Første gang du møder på klinikken vil du blive undersøgt af fysioterapeuten med henblik på dine ledgener og eventuelt andre problemer. Du skal udfylde spørgeskemaer samt gennemføre test af gangfunktion og muskelstyrke i benene.
Anden gang vil du blive instrueret i træningsprogrammet.
Herefter vil der være holdtræning to gange om ugen.
Undervejs vil der være to sessioner med teoretisk undervisning på hold.
I alt et forløb på 8 uger.
Efter endt forløb, skal der evalueres på træningen med gentagelse af gangfunktions – og styrketest samt udfyldelse af spørgeskema
Priser
Kontakt klinikken. Mulighed for tilskud fra Danmark og sundhedsforsikringer.
Prisen er opgjort efter gældende overenskomst.